Addict De Massa

Addict De Massa kom til Kasprzak Dressage i foråret 2019 fra Helgstrand Dressage.

Addict De Massa er blevet redet af Andreas Helgstrand fra 2018-2019, da det egentlig var planen, at Andreas selv ville beholde hingsten, men efter stor interesse fra flere købere er Addict De Massa nu endt hos Anna Kasprzak.

Om niårige Addict siger Anna kort efter købet:

“Han er en hest med stor arbejdsvilje, og i første omgang skal vi lige lære hinanden at kende og han skal have mere styrke, men han har nemt ved stort set alt. Han er en virkelig spændende hest, som jeg glæder mig til at komme i gang med at ride.”

Addict blev kastreret i sommeren 2019.

Addict De Massa er ejet af familien Kasprzak.