Rock Star "Rocky"

Rock Star (Rocky) er en vallak fra 2008, som familien Kasprzak købte i Tyskland i oktober 2015.

Inden Rocky kom til Haderslev, havde han kun været til start i unghestechampionat som 4-års, og Anna har derfor brugt det første år på at styrke ham til de sværeste klasser, hvor han nu skal have rutine. Heldigvis er han ligeså sød og ukompliceret, som han er høj (over 180 cm!), så han er en nem hest at have med i byen.

Rocky havde sin debut i Intermediaire II oktober 2016, hvor han vandt klassen med over 77%.
I april 2017 debuterede han i international Grand Prix med en 5. plads i Grand Prix Special ved Zeeland Outdoor International i Holland.

"Rocky er skøn og har et fantastisk sind. Jeg ser et stort potentiale i ham og følte mig godt tilpas i hans selskab fra første færd,” fortæller Anna om Rocky.