<

2. plads til Pepe og Anna i Odense18-10-2015 - 20:01

Pepe og Anna red sig til en flot andenplads ved sæsonens første FEI World Cup kvalifikation i Odense.

Det blev til en andenplads til Anna og Pepe i Grand Prix kür ved World Cup stævnet i Odense i dag.

"Jeg havde selvfølgelig gerne gentaget min sejr fra i går, men alt taget i betragtning er jeg rigtig glad for at blive nummer to her i dag" siger Anna, der forklarer videre om sit ridt: "Pepe har generelt været rigtig godt gående hele ugen, men sammenlignet med min tur i går, fik jeg ikke helt samme følelse på opvarmningen i dag. Som tilskuer kan man måske ikke se det, men Pepe kan som mange af de andre heste godt blive en anelse duperet over atmosfæren i hallen, hvilket gør, at vi havde små misforståelser hist og her. Desuden har jeg ændret min koreografi i küren en smule, og jeg er ikke helt tilfreds med den endnu, så det skal jeg hjem og se på. Overordnet set er jeg dog rigtig tilfreds med Pepe, og med vores placering." 

På spørgsmålet om parrets videre deltagelse i FEI World Cup´en svarer Anna, at hun endnu ikke har lagt nogle planer for Pepes vintersæson. Men føles Pepe i form til det, vil Anna måske ride et par kvalifikvationsstævner, og så må tiden vise, om parret kan ride med ved finalestævnet i Göteborg til næste forår. Prioriteten er dog fortsat at holde Pepe motiveret og frisk, slutter Anna. 

Se det samlede resultat af dagens kür her

<