<

Anna og Pepe med fremme i Hagen09-07-2015 - 19:33

En individuel fjerdeplads til Anna Kasprzak og Donnperignon efter dagens ridt i Hagen. Samlet sætter det danske hold sig på andenpladsen i dagens CDIO 5* Nations Cup Grand Prix de Dressage.

Sammen med det øvrige danske hold er Anna Kasprzak og Donnperignon i Hagen til CDIO 2015. Torsdag gjaldt det CDIO 5* Nations Cup Grand Prix de Dressage.

Med scoren 76.000% sikrede Anna Kasprzak sig en individuel fjerdeplads, mens det danske hold med den samlede score 219.620% tog andenpladsen.

Det øvrige danske hold består af Daniel Bachmann med Blue Hors Loxana, Mikala Gundersen med My Lady og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo Az.

Anna Kasprzak leverede den bedste danske indsats sammen med en veloplagt Pepe.

"Han var så fin. Dejlig frisk og bare klar på opgaven! Jeg er meget tilfreds med ham," fortæller en glad Anna Kasprzak fra Hagen.

Stævnet i Hagen er et skridt på vejen mod EM i Aachen, der finder sted i august. En kvalifikation til OL i Rio næste år kræver, at det danske hold slutter i top seks under EM.

Tyskerne har lagt sig i spidsen efter dagens ridt.

Pepe og Anna konkurrerer igen lørdag og søndag i henholdsvis Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle. Se dagens resultater her

 

<