<

7-års jubilar01-03-2017 - 18:54

Et helt særligt medlem af Kasprzak Dressage kan i dag fejre jubilæum

I dag er det syv år siden, at Jane begyndte at arbejde som groom for Anna. Jane har fulgt Annas vej fra Young Rider til Grand Prix rytter med de op- og nedture, det har indebåret. Som ansvarlig for stævnehestene er Jane Annas nærmeste medarbejder, og de to har tilbragt utallige timer sammen i lastbilen, på stævnepladser og derhjemme.

Jane har blandt andet fulgt Anna ved to OL, et verdensmesterskab, to europamesterskaber samt fire danmarksmesterskaber. Meget sigende kan Jane fejre sit jubilæum i Doha med Anna, Hanni og Pepe, fordi Anna og Pepe skal deltage i et 5-stjernet internationalt stævne i Al Shaqab i denne uge.

"Jane er nok den mest rutinerede groom i Danmark, og vi er enormt taknemmelige for at have hende i vores team. Jane er et ordensmenneske med stort O, og så kender hun hestene ud og ind. Til stævner har vi nogle gode rutiner sammen, hvilket giver mig ro til at fokusere på de ting, jeg skal", siger Anna.

En stor TAK skal lyde til Jane fra Anna og Hanni, som glæder sig til mange gode stunder med Jane fremover.

<