<

På den internationale scene07-04-2017 - 07:51

Rocky i international debut

Rocky havde i går debut i international Grand Prix ved det internationale dressurstævne i Joosland, Holland. Det blev en godkendt debut, fortæller Anna, og kritikken afslører da også mange højdepunkter, og frem for alt, at Rocky blot skal have tid og rutine for at udvikle sig på dette niveau. "Turen i dag indeholdt mange dyre fejl, men understøtter også min overbevisning om, at vi har mange fantastiske ture i vente, når rutinen og styrken er der. Rocky har et hjerte af guld, og jeg elsker at arbejde med ham," siger Anna om ridtet. Med 67.5% endte parret midt i klassen.

I dag er der hviledag for Rocky før Grand Prix Special lørdag aften, og Anna skal hjælpe sin elev, Victoria, der stiller til start i junior-turen på Donna Fetti. 

CDI Zeeland Outdoor International er sæsonens første udendørsstævne, og har klasser på i alle kategorier fra international pony, junior- og young rider til CDI 3* stor tur. Rigtig mange ryttere fra Europa har valgt stævnet for at få en tidlig start på udendørssæsonen. 

Resultatlister fra stævnet kan ses her. 

<